Aktive Fællesskaber
Hvordan sikrer vi bedst muligt, at borgere med en hjertekarsygdom, med overvægt eller diabetes, som har deltaget i et af Sundhedscentrets livsstilstilbud fortsætter med en aktiv og sund livsstil?
Det spørgsmål har projekt Aktive Fællesskaber søgt svarene på i et samarbejde med foreningsliv og borgere og har peget på fire indsatsområder:
- Ansættelse af en brobygger, som gennem samarbejde med borgere i målgruppen og relevante foreninger hjælper med for at skabe en tryg og varig overgang fra kommunale sundhedstilbud til foreningslivet
- Etablering af en digital platform med en oversigt over de foreningstilbud, der er relevante eller målrettet målgruppen
- Etablering af et samarbejde på tværs af patient- og idrætsforeninger og de kommunale sundhedsprofessionelle om at oprette hold tilpasset målgruppen
- En besøgsordning, hvor brobyggeren med borgerne besøger de relevante træningshold i foreningerne, og foreningerne inviteres på besøg på træningsholdene
Aktive Fællesskaber, som blev etableret i foråret 2021 og er et partnerskab mellem Odsherred Kommune og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Steno Diabetes Center Sjælland og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.
Partnerskabet - hvem er med?
Partnerskabet bag Aktive Fællesskaber består af
- Odsherred Kommune
- TrygFondens Center for Aktiv Sundhed
- Steno Diabetes Center Sjælland
- Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
Derudover består partnerskabet af alle de lokale patient- og idrætsforeninger, motionsklubber og andre frivillige foreninger, der har lyst til at deltage.