Privatinstitutioner

Her kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis dit barn skal gå i et privat dagtilbud i Odsherred Kommune.

Plads i en privatinstitution

Ønsker du plads i en privatinstitution, skal du henvende dig direkte til institutionen. Vi kan hverken anvise pladser eller optage børn i privatinstitutioner. Når du skal udmelde barnet, skal du også udmelde direkte til den private dagtilbud og følge deres udmeldelsesregler.

Tilskud

Tilsynsrapporter

Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i dagtilbud, og den måde opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer. I praksis er tilsynsopgaven delegeret til forvaltningen. Der er benyttet tre former for tilsyn: et årligt uanmeldt tilsyn, et opfølgende tilsyn og et skærpet tilsyn. Forvaltningen træffer beslutning om opfølgende tilsyn, hvis det almindelige tilsyn giver anledning til særlig opmærksomhed fx omkring kvaliteten i dagtilbuddet, ny leder, leder med længerevarende sygemelding eller højt sygefravær blandt personalet, der påvirker driften og den pædagogiske kvalitet mv. Er der tale om opfølgende eller skærpet tilsyn, understøttes det af oplysninger om planer for tiltag og en tidshorisont for, hvornår ændringerne senest skal være gennemført. En tilsynsrapport er offentlig tilgængelig på hjemmesiden, indtil den afløses af den næste rapport.