Henkastet affald
Tak til de frivillige
I Odsherred findes der flere frivillige foreninger der samler affald til gavn for os alle. De udfører en opgave kommunen ikke nødvendigvis har ressourcer til at løfte og er med til at forskønne det Odsherred vi alle holder af.
Også kommunens skoler og institutioner arrangerer affaldsindsamlinger og underviser i affaldets betydning for vores hverdag.
Odsherred Kommune - medlem af Hold Danmark Rent
Hold Danmark Rent arbejder for at nedbringe mængderne af henkastet affald i naturen og det offentlige rum.
Hold Danmark Rent er et praktisk orienteret videncenter og en netværksorganisation, der arbejder nonprofit i et udviklende samarbejde med kommuner, frivillige og virksomheder.
Med vores medlemskab i Hold Danmark Rent får vi adgang til kampagner, affaldsanalyser mv.
Ren Natur - affaldsindsamling for foreninger
Ren Natur er et samarbejde mellem foreninger, kommuner og sponsorer ledet af Hold Danmark Rent.
Formålet er at styrke bevidstheden om henkastet affald i befolkningen. Det gøres ved at skabe lokale fællesskaber, hvor kommuner, virksomheder og borgere arbejder sammen om et renere nærområde. Et rent nærområde betyder nemlig glæde, tryghed og livskvalitet for den enkelte beboer.
Ren Natur et en koncept hvor alle vinder – både naturen, det lokale fællesskab, foreningslivet, den cirkulære økonomi og landet som helhed.
Kommuner bidrager til betaling af indsamlingsudstyret (sikkerhedsveste, sække, handsker, snappere) samt planlægning og tegning af indsamlingsruter og afhentning af det henkastede affald.
Sponsorer bidrager med sponsormidlerne til foreninger.