Odsherreds erhvervsstrategi
Vision 2035 for Odsherred er at vi kendt for gastronomi, fødevarer og oplevelser – og det giver et stort følgeerhverv i form af håndværk og detailhandel. Der er skabt mange nye arbejdspladser indenfor disse erhverv.
De udvalgte CO2-neutrale erhvervsparker i Fårevejle, Vig og Nykøbing har skabt nye produktions- og vidensarbejdspladser.
Antallet af jobs er øget med 2000 i forhold til år 2019.
Strategien bliver udmøntet i tre spor
Spor 1: Sammen om rammerne
Vi skaber en erhvervsvenlig kommune. Et konstruktivt samarbejde er vigtigt for at finde de gode løsninger. Partnerne bag erhvervsstrategien er enige om, at alle parter søger den konstruktive dialog og de gode løsninger for at vores fælles kommune bliver et attraktivt sted at drive virksomhed. Samarbejdsformen skal være med til at tiltrække virksomheder og iværksættere, fordi virksomhederne anbefaler andre at vælge Odsherred til.
Fokusområdet prioriterer følgende temaer:
- Myndighedsservice,
- Infrastruktur/transport
- De 3 erhvervsparker
Spor 2: Sammen om erhvervsudviklingen
Vi skaber flere jobs og omsætning i Odsherred. De nationale, regionale og lokale muligheder for at understøtte udviklingen i Odsherred skal bruges. Projektteams skal være med til at fremme udviklingen.
Fokusområdet prioriterer følgende temaer:
- Erhvervsfremme,
- Projektteams vedr. kultur- og oplevelsesfyrtårne
- Pojektteams vedr. byudvikling
- Tiltrækning/fastholdelse af fødevarevirksomheder gennem etablering af fødevarehub nr. 2
Spor 3: Sammen om den kvalificerede arbejdskraft
Vi sikrer arbejdskraft til virksomheder og offentlige institutioner. Uden dygtige og loyale medarbejdere
er det umuligt at drive virksomhed. Campus Odsherred realiseres blandt andet via et tæt samarbejde mellem campus og virksomhederne i Odsherred.
Fokusområdet prioriterer følgende temaer:
- Skoler og ungdomsuddannelser
- Studerende til Odsherred
- Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft via bosætning