To personer der kigger på et dæk

Voksenlærling

Kender du voksenlærlinge-ordningen? Du kan få tilskud til opkvalificering af en faglært eller ufaglært medarbejder i din virksomhed.

Arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har, når betingelserne herfor er opfyldt, ret til tilskud til den løn, som de betaler til personen i praktikperioden - når de øvrige betingelser er opfyldt.

Målgruppe og tilskud

  • Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse. Tilskud er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
  • Ledige faglært med mere end 3 måneders ledighed (særordning i 2021, normalt 6 måneders ledighed). Tilskud er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
  • Beskæftigede ufaglærte. Tilskud er 30 kr. i timen i op til 2 år.
  • Beskæftigede faglærte med forældet uddannelse. Tilskud er 30 kr. i timen i op til 2 år.

Under Service fra Jobcentret finder du relevant information om alle de ordninger, som jobcentret kan hjælpe dig og din virksomhed med, bl.a. om hjælp til at finde den arbejdskraft du mangler, opkvalificering af dine medarbejdere og hjælp ved medarbejderes sygdom og handicap.