Når du bor i landzone, må du have 30 høns og 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger, samt en af de følgende kategorier uden at anmelde dit dyrehold til kommunen
- 2 køer med tilhørende kalve (op til 6 måneder)
- 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder)
- 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg)
- 15 producerende slagtesvin
- 10 moderfår med lam (op til 12 måneder)
- 10 modergeder med kid (op til 12 måneder)
- Andre dyrehold end nævnt ovenover, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen ikke overstiger 25 m2
- Forskellige dyretyper sammensat af ovenstående dyretyper, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype ikke tilsammen overstiger 100 procent
Er dyrehold større end ovennævnte punkter, betragtes som erhvervsmæssigt dyrehold og skal anmeldes til Kommunen. Det betyder også, at du skal overholde reglerne om fx staldindretning, opbevaring af gødning og afstandskrav for stalde m.v., der er beskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
For eksempel vil et dyrehold, som består af 30 høns, fire hunde, to heste med føl, og 5 moderfår med lam, være et hobbydyrehold. To heste med tilhørende føl, udgør nemlig 50 pct. af dyretypen efter punkt 3, og 5 moderfår med lam udgør 50 pct. af dyretypen efter punkt 6. Hestene og fårene overstiger derfor ikke tilsammen 100 procent efter punkt 9 og betragtes dermed – evt. sammen med højst 30 høns og højst 4 hunde med hvalpe - som et hobbydyrehold.
Det betyder, at hvis der i overstående eksempel er 3 heste eller 6 moderfår, kræver det at dyreholdet med stalde, læskure og lignende anmeldes til kommunen.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt dit dyrehold skal anmeldes, er du velkommen til at kontakte Miljøteamet.