Arkiv

Odsherred Kommunes arkiv

Odsherred Kommunes Arkiv er et myndigheds- og institutionsarkiv, der dækker hele Odsherred Kommune, og som du kan få adgang til.

Arkivet har arkivalier fra ca. 1970 og frem til i dag og indeholder materiale fra Nykøbing-Rørvig Kommune (1970-2006), Trundholm Kommune (1970-2006), Dragsholm Kommune (1970-2006) og Odsherred Kommune (2007-).

Vi har også materiale fra de kommunale institutioner, fra plejehjem, børnehjem, børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler og andre kommunale institutioner.

Vi bevarer kommunale papirarkivalier, fotografier, video/film og data i it-systemer efter arkivlovens bestemmelser.

Kommunale og regionale myndigheder kan ifølge arkivlovens § 19 aflevere deres arkivalier til andre offentlige arkiver end Statens Arkiver. Arkivalierne kan afleveres til kommune- eller stadsarkiver, der kan oprettes med hjemmel i arkivlovens § 7.

Odsherred Kommunes Arkiv er et offentligt arkiv for Odsherred Kommune etableret i henhold til arkivlovens § 7.

Det består både af et digitalt arkiv, men der findes stadig fysisk materiale på mellemarkiv.

Du kan søge i vores arkiv

Du kan kontakte Arkivet, hvis du fx søger historiske oplysninger om kommunale politiske og administrative beslutninger og sager. Det kan også være, at du har mistet dit afgangsbevis fra folkeskolen, og skolen ikke har det liggende, så kan du finde en kopi af beviset eller en udskrift af karaktererne.

Du kan søge og bestille arkivalier til vores læsesal på rådhuset i Højby via arkivaren.

Vi registrerer løbende arkivalier, så kontakt os bare, hvis du i første omgang ikke finder, hvad du søger. Måske har vi det alligevel.

Ekspeditionstid

Mandag til torsdag kl. 9.00-14.00
Fredag lukket

Kontakt arkivet telefonisk for en aftale, inden du besøger os.

Ekspeditionstiden på at finde arkivalier er to dage. Hertil kommer yderligere ekspeditions/svartid, hvis du søger om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Vi beder dig derfor kontakte Arkivet, inden du besøger os. På den måde kan vi efter dialog finde frem til de arkivalier, der kan være relevante for dig, og du sparer et besøg på Arkivet, hvor du alligevel ikke ville få adgang til arkivalierne.

Arkivansvarlig

Arkivar, cand.jur. Søren Kühnrich, 59 66 14 65.