Aktindsigt og indsigtsanmodning
Alle har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven. Det gælder også unge under 18 år og udlændinge, der ikke bor i landet. Der er ingen krav til, hvordan du anmoder om aktindsigt. Det kan ske via brev, fax, e-mail, telefon eller ved personlig henvendelse.
Du kan læse mere om aktindsigt og offentlighed på Borger.dk.
Aktindsigt - hvem, hvad og hvordan?
Sådan anmoder du om indsigt efter databeskyttelsesreglerne
Indsigtsretten drejer sig om indsigt i personoplysninger, som kommunen har om dig. Denne ret kan både omhandle en bred indsigt og være målrettet tidsmæssigt eller til konkrete områder eller sager. Databeskyttelsesloven indeholder visse begrænsninger i indsigtsretten.
Du kan søge om indsigt i de personoplysninger, der behandles om dig i Odsherred Kommunes it-systemer. Reglerne om indsigtsret findes i databeskyttelsesforordningen med supplerende bestemmelser i databeskyttelsesloven. Det gør du via Borger.dk i linket nedenfor.
Jo mere præcist, du evt. beskriver hvad du ønsker indsigt i, jo hurtigere kan vi betjene dig. Det kan fx være, hvis du kun ønsker indsigt inden for særlige områder eller nærmere afgrænsede tidsperioder.
Du får en kvittering fra os, når vi har modtaget din anmodning. Vi sender derefter anmodningen videre til kommunens fagcentre, som ligger inde med oplysningerne.
Lovgivning
Du kan se lovgrundlaget i offentlighedsloven.
Forvaltningsloven gælder, hvis det er en parts aktindsigt, det drejer sig om.