Livet i Isefjorden

Rødspætten er en fladfisk. Den kan blive op til 50 cm lang. Den kan kendes på tydelige røde pletter, som hos ældre individer kan være omkranset af en hvid ring. Den har en glat over- og underside, men med enkelte benknuder bag øjnene.

Rødspætten lever typisk på sandbund, hvor den ved hjælp af finnerne kan vippe sand over sig, for at skjule sig i sandbunden. Den lever typisk af muslinger, krebsdyr og børsteorme.

Om sommeren kan man se de helt små rødspætter (2-12 cm) på det helt lave vand, langs kyster.

Rødspætten er højrevendt.

Skrubben er en fladfisk. Den kan blive op til 40 cm lang. Den kendes på ru over- og underside. Der er benknuder langs sidelinjen (linjer, der findes på over- og undersiden af fisken), og langs ryg- og bugfinne. Undersiden af skrubben kan være pigmenteret.

Skrubben lever typisk på sandbund, hvor den ved hjælp af finnerne kan vippe sand over sig, for at skjule sig i sandbunden. Den lever typisk af muslinger, krebsdyr og børsteorme.

Om sommeren kan man se de helt små skrubber (2-12 cm) på det helt lave vand, langs kyster.

Skrubben kan være både højrevendt og venstrevendt.

Isingen er en fladfisk. Den kan blive op til 40 cm lang. Den kendes på den brungrå jævne farve på oversiden, og den hvide, nærmest gennemsigtige underside. Man kan se små skæl på overfladen af isingen. Overfladen kan føles ru da der er små ru takker på skællene.

Isingen lever typisk på lidt mere mudderblandet bund, men ses ofte på sandbund, hvor den ved hjælp af finnerne kan vippe sand over sig, for at skjule sig for rovdyr. Den lever typisk af muslinger, børsteorme og slangestjerner.

Fjæsingen er en pigfinnet fisk. Den kan blive op til 40 cm lang. Den er slank af udseende, men med en sammentrykket krop. Den har et skinnende, til tider nærmest selvlysende mønster i grøn, gul, blå og brune farver.

Fjæsingen er giftig. Den har bagudrettede giftpigge på gællelågene, samt 5-7 giftpigge på den forreste del af rygfinnen.

Fjæsingen lever om dagen nedgravet i sandet, med de opadvendte øjne over sandet. Man kan finde fjæsingen i ind til 1 meters dybde, nedgravet i sandet. Den lever typisk af krebsdyr og småfisk som den jager om natten.

Hornfisken er en aflang cylindrisk fisk. Den kan blive op til 90 cm lang. Den har en forlænget over- og underkæbe, med mange tynde spidse tænder. Den har en blå-grønlig skinnende ryg, som går over i en mere sølvfarvet side og bug. Ryg- og bugfinne er meget korte, og er placeret meget tæt ved halefinnen.

En anden ting, som er meget karakteristisk for hornfisk, er at deres ben er grønne.

Hornfisken lever typisk af krebsdyr og småfisk.

Strandkrabben er et krebsdyr. Den kan blive op til 7 cm bred. Den har et glat, brungråt hårdt skjold. Den har 10 ben, hvor det forreste par er et par klosakse, som krabben bruger til at fange føde med. Krabben bevæger sig sidelæns ved brug af de 8 ben.  

Når krabben vokser ”bakker” den ud af sit skjold, vokser sig en halv gang større, og der dannes et nyt hårdt skjold.

Strandkrabben er mest aktiv om natten, hvor den fanger sin føde. Den er stort set altædende, så det er lige fra fisk til vandmænd. Den gemmer sig tit blandt sten, alger og ålegræs ved kyster og moler.

Ålekvabben er en benfisk. Den kan blive op til 50 cm lang. Den har uregelmæssige mørke pletter på gulbrune skæl. Den har et stort hoved, og en langstrakt krop. En anden meget karakteristisk ting ved ålekvabben er, at den har grønne ben.

Ålekvabben lever på bunden og ses mest hvor der er mange alger. Den lever typisk af bløddyr, orme, krebsdyr og tanglopper.

Det som skiller ålekvabben ud fra de andre fisk er, at den har indre befrugtning, og føder levende unger.

Kutlingen er en lille bundlevende fisk Den kan være fra 6-15 cm lang, alt efter art.

Kutlingen lever typisk af orme og små krebsdyr.

Rejen hører til de ti-benede krebsdyr. Den kan blive op til 8 cm lang. Farven afhænger meget af omgivelserne, men kan være lys sandfarvet, eller grå-brunlig.

Rejen har et hårdt skjold, som beskytter den. Den har 10 ben, hvoraf det forreste par ben virker som klosakse. Derudover har den 5 par haleben som den bruger til bevægelse. Nogle rejer har en pandetorn forrest på skjoldet. 

Om dagen ses de gravet ned i sandet, eller skjult bag tang, ålegræs eller sten. Rejen lever typisk af at spise plantematerialer og til tider småfisk.

Havørreden hører til benfisk. Den kan blive op til 1,4 m lang. Den har en tyk halerod, pletter langs kroppen, med en rødlig farve langs sidelinjen (midten af fisken). Over ryggen har den en mere blå-grønlig nuance.

Havørreden lever typisk af fisk og krebsdyr.

Sandormen er en ledorm. Den kan blive op til 20 cm lang. Den er typisk rødlig og grønlig i farverne. Den er er tykkere i den forreste del af kroppen.

Den lever nedgravet i sandbunde, men det er meget tydeligt at se hvor det er, da der er en lille fordybning i sandet ved forenden af sandormen, og der ved bagenden ligger rent sand i små bunker på bunden.

Sandormen lever af at rense sandkornene fra plankton og andet organisk materiale, og derefter udskiller den det helt rene sand, som ekskrementer.

Hundestejlen er en lille fisk. Den kan blive 7–10 cm lang. Den er typisk blå-grønlig på ryggen, og bliver lysere ned af siden, og helt lys på bugsiden. Den har pigge foran rygfinnen, og bugfinnen er omdannet til pigge.

Den lever ofte på lavt vand, og ses ofte sammen med andre hundestejler. Den lever typisk af dyreplankton, orme, fiskeyngel og krebsdyr.

Blæretangen er en tangplante, der hører ind under slægten klørtang. Blæretang kan blive mellem 0,5–1 m høje. Den er olivenbrune i farven, og har gaffelgrenet løv.

Blæretang lever ofte ved kystnære områder, og vokser på sten. Det karakteristiske ved blæretang er, som navnet lyder, at der er blærer i de yderste dele af løvet. Blærernes funktion er at holde tang oprejst/flydende i vandet, samt at sprede løvet i vandet for at optage mest muligt lys og større vanddiffusion. Dette kan lade sig gøre fordi blærerne indeholder luft.

Ålegræs er en blomster-plante. De kan blive 20–120 cm lange og 2–10 mm brede. De er grønne og har en græs-lignende struktur.

Ålegræs vokser nær kyster, men kan ses på dybere vand. De vokser op fra sand- eller mudderbunden, hvor de har deres rodfæste. Ålegræsset er et godt skjulested for mange arter, og der er derfor et rigt dyreliv ved ålegræs bevoksninger.

Tangnålen hører til nålefiskene. Den kan blive 35 cm lang. Den er typisk grønlig i farven, men kan variere efter omgivelserne. Det er en langstrakt og tynd fisk. Dens snude er langstrakt og tragteformet, og munden er meget lille. Den har hale – og brystfinne.

Tangnålen lever typisk i ålegræs, hvor den er godt kamufleret, da den ofte lever i lodret stilling, som ålegræs. Den lever af smådyr.

Tangsnarren er en hundestejle. Den kan blive 20 cm lang. Den har en olivenbrun ryg, som bliver lysere ned langs siden, og ender med en lys bug. Den har 15 små pigge foran rygfinnen, samt pigge på bugsiden.

Den lever ofte på lavt vand og ses ofte sammen med andre hundestejler. Den lever typisk af dyreplankton, orme, fiskeyngel og krebsdyr.

Hjertemuslinger har to ens skaller. De kan blive op til 5 cm brede. Skallerne er hvide til gullige, og har ribber på skallen.

Muslingerne lever nedgravet i sandbunden, ca. 1 cm nede. Den lever af at filtrere vandet.

Blåmuslinger har to ens skaller. Den kan blive op til 10 cm lange. Den er blåsorte i farven, og har en forholdsvis glat skal, med vækstlinjer.

Den lever typisk fasthæftet sammen med andre muslinger, på pæle, sten, skibe eller andet hårdt materiale. Den lever hovedsageligt af små organismer som bakterier, vira, og algeplankton.

Ålen som vi finder her i Danmark kaldes Europæisk ål. Den kommer til de danske farvande når den har en længde på 6-7 cm. Den kan blive ca. 60–80 cm lang. Den er mørk, næsten sort som voksen, gullig på bugsiden som ung. Den er karakteristisk ved sin lange tynde slangelignende krop, med to små brystfinner fortil.

Ålen er en ådselsæder, men spiser også småfisk og krebsdyr.

Silden er en kommercielt udnyttet stimefisk. Den kan blive op til 40 cm lang. Den har store skæl, og farven på sild er meget glinsende. Den er blålig på ryggen, og bliver lysere ned langs siden, og helt lys på bugsiden.

Silden lever typisk af dyreplankton, vandlopper, fiskeæg og krebsdyrlarver.

Makrellen er en stimefisk. Den kan blive op til 60 cm lang. Den har en torpedoformet krop. Ryggen er blå-grønlig med mørke (sorte) bølgede striber ned langs siden til ca. midt på fiskens krop. Bugen er lys i farven. Tæt ved haleroden har den 5 meget små finner, både på ryg- og bugsiden. Den forreste rygfinne har pigstråler, og ved gatfinnen sidder en lille pig.

Makrellen lever typisk af dyreplankton og småfisk, som sluges hele.

Langs med Isefjorden er der mange steder, man kan gå og plukke blåmuslinger. Pluk dem aldrig i havnene, da en blåmusling har en gennemstrømning af 200 liter vand i døgnet, og der kan være meget olie og anden forurening i en havn.

Man starter med at rengør alle muslingerne for ”skæg” (tråde, som muslingen bruger som fasthæftelse) og andet skidt. Er muslingen lidt åben, så prøv at banke lidt på den, lukker den i, er den fin, gør den ikke er de døde og skal kasseres.

Sæt en gryde med vand over blus, gerne tilsat lidt salt. Når vandet koger tages de rensede muslinger og lægges i det kogende saltede vand. Når alle muslingerne har åbnet sig er de færdige, dem der ikke er åbnet er ikke gode, og skal kasseres.

Start med at rengøre alle muslingerne (ca.1 kilo) for skæg og snavs. Snit et stort rødløg i tern, 3 fed hvidløg snittes i skiver, hak lidt persille, snit en fennikel i tern, samt snit 2 stængler bladselleri.

Når gryden er varm tilsætte en lille sjat olie, og muslingerne lægges i gryden sammen med grønsagerne og svitses godt af, derefter tilsættes 2 dl hvidvin samt salt og peber.

Når det hele er godt dampet, og muslingerne er åbnet, tilsættes ½ liter fløde, lad nu fløden koge op sammen med muslinger og grønsager. Når fløden koger op er retten færdig og tages af blusset.

Serveres med brød.

I Isefjorden er der nogle meget store blå muslingebanker. Disse blåmuslinger fra fjorden har en høj kvalitet, og smager godt røget.

Man starter med at rengør alle muslingerne for ”skæg” (tråde, som muslingen bruger som fasthæftelse) og andet skidt. Er muslingen lidt åben, så prøv at banke lidt på den, lukker den i, er den fin, gør den ikke er de døde og skal kasseres.

Læg alle de rensede muslinger på en rist i røgeovnen, og varmrøger dem ved 60ºC og derover i ca. 1 time. Når alle muslingerne er åbne er de færdige, dem der ikke er åbnet kasseres.

Start med at rengøre fladfisken som vist på informationstavlen.

Fisken saltes og lægges på en rist, eller hæng den på krogen i røgovnen. Det er bedst at hænge dem i hovedenden, frem for i halen, da den kan falde ned.

For at få den mest optimale røget fisk, skal ovnen have en temperatur på 60ºC i ca. 1,5 time.

Der kan røges med de fleste savsmulds arter, dog ikke savsmuld fra grantræer da det indeholder harpiks og terpentin og det kan give fisken en dårlig smag.

Server den røgede fisk på et stykke brød med nyklippet purløg.

Man starter med at skylle rejerne. Derefter Lægger alle de skyllede rejer på en rist i røgeovnen, og varmrøger dem ved 60ºC og derover i ca. 1 time.

Har man været heldig og fange en af fjordens ørreder, er det en virkelig lækker ret på grillen, enten hel eller skåret i koteletter.

Start med at rense fisken, som vist på illustrationen. Når dette er gjort lægges den i noget folie og smørres med olie. Bugen fyldes der nu ud med frisk dild, forårsløg eller rødløg, persille, gulerødder, en klat smør, citron skiver, lidt hvidvin, samt salt og peber.

Fisken skal nu grille afhængig af størrelsen i ca. 30 minutter pr kilo fisk.

Serveres med brød, kartofler og en salat.

Start med at rense fisken, som vist på illustrationen. Når dette er gjort man og skærer fisken i 1,5 cm tykke skiver. Derefter pensler man stykkerne med en marinade lavet af salt, peber, hakket dild og persille, og lidt hvidvin. Derefter lægger man stykkerne på en varm grill i ca. 15 minutter.

Isefjorden er fyldt med fjordrejer, og der er ikke noget mere fornøjeligt at bruge et par timer på at stryge lidt rejer i det lave vand langs fjorden.

Når rejerne er fanget og renset, varmes noget olie i en kasserolle eller på en pande. Men pas nu på med varm olie, da der kan gå ild i det under for kraftig varme. Læg de rensede rejer i olien sammen med masser af hvidløg. Når rejen er rød, efter ca. 1 minut, er de færdige.

Serveres med brød og salat.

Start med at komme vand i en gryde, evt. havvand da det har det naturlige saltindhold. Hvis du bruger postevand, tilsættes der saltes lidt i vandet. Vandet koges med frisk dild samt en teske fuld sukker. Når vandet koger, kommer man rejerne i vandet og slukker for blusset. Efter ca. 2 minutter er rejerne færdige.

Serveres på lyst brød.