Pulje til medfinansiering til foreningers fondsansøgninger

Foreninger i Odsherred kan i 2024 søge støtte til fondsansøgninger til anlægs- og udviklingsprojekter. Send en ansøgning og få del i 330.000 kr. til medfinansiering til fondsansøgninger.

Puljen kan søges af foreninger hjemmehørende i Odsherred Kommune og er i 2024 på 330.000 kr. Projekter, der ønsker støtte til fondsansøgninger skal være af en vis størrelse og kan være såvel anlægs- som udviklingsprojekter.

Støtten kan anvendes til:

  • Udarbejdelse af ansøgningsmateriale, herunder prospekter, skitser, arkitekttegninger og ansøgninger
  • Forundersøgelser
  • Mindre medfinansiering, der ikke overstiger foreningens egen finansiering

Det er et krav, at der er medfinansiering fra foreningen.

 

Ansøgning til puljen skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af projektet (max en A4)
  • Budget
  • Finansieringsplan
  • Oversigt over fonde, der søges og eventuelle bevillinger

Privatpersoner og initiativer med kommercielt formål kan ikke søge puljen.

Ansøgningsfristen er løbende og behandles på først kommende møde i Folkeoplysningsudvalget.

Kultur- og Foreningskonsulent

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen