Frivilligt socialt arbejde (§ 18)
Om frivilligt socialt arbejde
Den frivillige sociale indsats viser sig blandt andet, hvor behovet for nære menneskelige relationer er det centrale i forhold til rådgivning på områder, hvor livserfaringer er vigtige og i kontakten til samfundets udstødte grupper.
Styrken ligger blandt andet i den større ligeværdighed mellem frivillige og brugere og i mulighederne for at bevæge sig fra at være bruger til at blive frivillig. Odsherred Kommune bærer det overordnede ansvar for den sociale indsats hos de af kommunens borgere, der har behov for hjælp og støtte.
Den frivillige indsats skal ses som et værdifuldt supplement - specielt til at dække de områder, som kommunen har svært ved at nå. Det frivillige arbejde har ofte sine styrker i at være fri, ”uprofessionel” og ligeværdig for derved at tilføre samværet en større medmenneskelig dimension.
Social-, Ældre- og Psykiatriudvalget har ud af §18-midlerne afsat 200.000 til et tema for 2024.
Temaet for 2024 er: Fællesskaber. Understøttelse af arrangementer, der fordrer samarbejdet mellem foreninger.
Ansøgninger til udvalgets møder i 2024 skal være modtaget i Kultur og Fritid senest:
- Onsdag den 7. februar – behandles på udvalgsmødet i marts
- Tirsdag den 14. august – behandles på udvalgsmødet i september
Ansøgninger kan indsendes løbende, og du skal benytte vores ansøgningsskema.
Retningslinjer
Hent ansøgningsskema
Kultur- og Foreningskonsulent