Vision 2025
I Odsherred har vi deltagende og ansvarsfulde medborgere – fastboende som fritids- og sommerhusborgere. Her er plads og rum til at dyrke fællesskaberne som fx familiefællesskab, det lokale fællesskab, erhvervsfællesskaber og foreningsfællesskab. Disse fællesskaber samt vores stærke og initiativrige lokalsamfund skal vi styrke, samarbejde med og støtte op om. Vi tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste løsninger.
Det er de første ord i Byrådets vision frem mod 2025. En vision, som består af fire kernetemaer.
Vi ser forskellighed som en styrke
Vores lokalsamfund og boformer i Odsherred er lige så mangfoldige som de mennesker, der bor her. Det ser vi som en styrke og byder alle velkommen. Her er højt til himlen og rige udfoldelsesmuligheder for at tænke kreativt og skabe nyt.
Vi er nysgerrige og modige
Vi vil udvikling og er naturligvis nysgerrige på, hvad der sker omkring os – både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi tør nye løsninger og går gerne først og hele vejen. Det kræver, at vi er dygtige til at bryde vanerne og omsætte ord til handling.
Vi har virkelyst
Vi bidrager aktivt til resultater. Vi har fokus på vækst i forhold til de mange stedbunde ressourcer og på vores udviklingsmuligheder generelt. Vi ved, at vi i fællesskab kan skabe endnu bedre løsninger. Vi vil gøre, hvad vi må og kan for at hjælpe ”fra idé til handling”. Det kræver, at vi er dygtige til nytænkning og handling, og at vi viser respekt, lytter og inddrager. Vi ser dialog som afgørende for tilfredshed, engagement og forståelse. Gennem nytænkning, dialog og vores lokaldemokrati skaber vi sammen vejen til vækst.
Vi er en kommune rig på muligheder og gode oplevelser
Vi har en mangfoldig række af tilbud, og der er rige muligheder for gode oplevelser. Vi har en enestående natur, kultur og historie samt fødevarer af høj klasse. Det er vi stolte af. Det vil - og skal - vi prale af, og ikke mindst værne om. Vi skal blive endnu bedre til dele de mange gode historier fra vores kommune, så vi både kan fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og turister.