Blomstermark

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til dig, der er over 65 år og stadig bor i eget hjem.

Odsherred Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg med det formål at bidrage til et sundt og selvstændigt liv i eget hjem jf. Lov om Social Service §79a.

Hvad er et forebyggende hjemmebesøg?

  • Det er et tilbud om en personlig samtale med en forebyggende sygeplejerske
  • Besøget varer ca. 1 time
  • I samtalen tager vi udgangspunkt i emner, som optager dig
  • Du kan få råd, vejledning om sundhed og forebyggelse
  • Du kan få kendskab til de aktivitetsmuligheder, der findes i Odsherred Kommune

Vi taler om emner der er relevante for din trivsel og kan eksempelvis være netværk, aktiviteter, bolig, søvn, syn, hørelse og medicin.

Hvordan foregår besøget?

De forebyggende hjemmebesøg bliver tilbudt:

  • Hvis du er over 65 år og mister din ægtefælle
  • det år du fylder 70 år, hvis du bor alene
  • det år du fylder 75 år
  • det år du fylder 80 år
  • det år du fylder 82 år - og herefter tilbydes et årligt besøg

Du eller en af dine nærmeste pårørende kan også kontakte de forebyggende sygeplejersker, når du er 65 år eller derover og har været ude for livsændringer, der påvirker din hverdag. Det kan eksempelvis være:

  • Ved kompleks eller alvorlig sygdom
  • Efter indlæggelse på sygehus
  • Dødsfald i nærmeste familie
  • Følelse af ensomhed
  • Tab af netværk

I brevet om tilbud om besøg, når du fylder 75 år, vil du også blive spurgt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, der omhandler din fysiske-, psykiske-, og sociale trivsel. Med afsæt i din besvarelse, får både du og den forebyggende sygeplejerske et godt billede af om et forebyggende hjemmebesøg kan have relevans for dig.

Frivilligt besøg

Inden besøget får du brev med forslag om dato og tidspunkt. Det er frivilligt, om du vil tage imod besøget.

Ønsker du besøg på et senere tidspunkt?

Ønsker du besøg på et senere tidspunkt, er du altid velkommen til at kontakte os for en aftale.

Vi har tavshedspligt

Vi har tavsheds- og dokumentationspligt og videregiver kun informationer, hvis du giver os din tilladelse.

Hvem er vi?

De forebyggende sygeplejersker er uddannede sygeplejersker. Vi har et bredt fagligt kendskab til sociale og sundhedsfremmende tiltag i kommunen. Den viden kan vi bruge til at hjælpe dig.

Du kan ringe til os mandag og onsdag kl.8.00-9.00 eller sende os en mail.

Sygeplejerske (Vig, Egebjerg, Nr. Asmindrup, Grevinge, Nykøbing Sj og Sj. Odde)

Kirsten Frydenlund

Sygeplejerske (Højby, Veddinge Bakker, Fårevejle, Rørvig og Nykøbing Sj)

Lene Vesterdal Sørensen

Sygeplejerske (Asnæs, Høve, Hørve og Fårevejle St.)

Vicki Porsild

Læs folderen 'Forebyggende hjemmebesøg'

Forebyggende hjemmebesøg

Kontakt

Telefon

Ring til Sundhedscenter Odsherred

Fremmøde

Find vej til Sundhedscenter Odsherred

Sundhedscenter Odsherred
Sygehusvej 5, 1. sal
4500 Nykøbing Sj

Send digital post

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Send mail til Sundhedscenter Odsherred