Hjælpemidler
Sidens indhold
Hvem kan søge om hjælp?
Du kan få støtte til hjælpemidler, hvis du har en varig funktionsnedsættelse og kommunen vurderer, at hjælpemidlet er en væsentlig lettelse i din dagligdag, eller en forudsætning for at du kan udføre dit erhverv.
Skal dit hjælpemiddel anvendes som arbejdsredskab på en arbejdsplads, kan du læse mere om hjælpemidler i jobbet.
Hvilke hjælpemidler kan du søge?
Hvad kan du søge om?
- Hjælpemidler til udlån (fx kørestole, rollatorer, badebænke, nødkald)
- Forbrugsgoder (fx el-scootere)
- Personlige hjælpemidler (fx arm- og benproteser, bleer, kompressionsstrømper). Disse hjælpemidler bevilges og bliver borgerens ejendom
- Boligindretning (fx opsætning af greb eller gelænder, ændring af dørbredde, trappelift)
Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.
Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- kan lette dagligdagen i dit hjem
- er nødvendigt i dit arbejdsliv
Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.
Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.
Læs om kommunens Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder
Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.
Sektoransvar
Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.
Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.
Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.
Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:
- ortopædisk fodtøj
- kompressionsstrømper
- proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
- støttekorsetter og bandager
- parykker
- stomihjælpemidler, bleer og katetre
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.
For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.
Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.
Egenbetaling for ortopædisk fodtøj
- For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 560 kr. (2024)
- For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.010 kr. (2024)
Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg
- Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
- Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
- Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.
Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.
For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.
Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser
- uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
- defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
- løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
- smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
- stærkt skæmmende øjenlidelser
- sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
- sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
- ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
- børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
- afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
- myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
- hængende øjenlåg (ptose)
- hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
- andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret
Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.
Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.
Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.
Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.
Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.
Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.
Hjælpen kan ydes som lån.
- din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
- tilskuddet er skattefrit
Du kan ansøge om forbrugsgoder hos kommunen, som afgør, om du kan få forbrugsgoder. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan det forbrugsgode, du søger om, kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.
Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.
Du kan ansøge om nødvendige boligændringer hos kommunen, som afgør, om du kan få boligændringer. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan de boligændringer, du søger om, kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.
Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.
Eksempel:
Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:
- hos kommunen
- hos lægen
- på hospitalets forskellige afdelinger.
Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.
Hjælpemidler som ikke skal leveres tilbage
Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:
- Ortopædisk fodtøj
- Arm- og benproteser
- Støttekorsetter og bandager m.v.
- Parykker
- Brystproteser
- Stomihjælpemidler
- Kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser
Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.
Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som i høj grad forringer din evne til at færdes, kan du søge kommunen om støtte til en bil samt tilskud til indretning af bilen.
Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at:
- opnå eller fastholde et arbejde
- gennemføre en uddannelse
- deltage i aktiviteter
Kommunen vil vurdere din ansøgning ud fra en samlet vurdering af dit helbred, dine sociale forhold og din evne til at færdes, fx din gangdistance. Desuden vil kommunen vurdere, om dit transportbehov kan dækkes bedre på anden vis, fx med individuel handicapkørsel.
Du kan læse mere om støtte til bil hos blandt andre Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.
Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan også søge om støtte til køb af en bil grundet barnets handicap.
Forældrene/plejeforældrene kan søge støtte til bil på vegne af barnet, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger.
Det er barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for støtten.
Hvis du opfylder betingelserne, vil du få et rentefrit lån til den billigst egnede bil op til 213.000 kr. (2024).
Hvis din nedsatte funktionsevne gør, at det er nødvendigt at købe en større bil, end det almindelige lån dækker, kan du søge om et ekstra rente- og afdragsfrit tillægslån, som svarer til den dyrere bil.
Uanset om du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan du søge om støtte til særlig indretning af din bil: håndspeeder, håndbremser, drejesæde, bremseforstærker, automatgear eller andet. Tilskuddet til automatgear udgør den faktiske udgift til automatgearet, dog højest op til 29.485,42 kr. (2024).
Når betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt, kan du også søge om tilskud til køreundervisning og kontrollerende køreprøve samt fornyelse af kørekort. Hvis du bliver godkendt som chauffør for en person under 18 år, kan du også søge om tilskud til køreundervisning.
Dine eller familiens økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få støtte til køb af en bil eller for lånets størrelse. Men dine økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, du skal tilbagebetale. Støtten er skattefri.
Du kan ansøge kommunen om støtte til en handicapbil eller indretning af bilen. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Udskiftning af en bil med støtte kan som udgangspunkt tidligst ske efter 8 år. Kun i særlige tilfælde kan kommunen give støtte til udskiftning tidligere.
I visse situationer får du 14 uger til at forberede dig på, at kommunen standser eller nedsætter den hjælp, du hidtil har fået.
Varslingsordningen gælder kun for udvalgte bestemmelser, hvor kommunen fratager eller nedsætter hjælpen.
Ordningen gælder for:
- frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
- frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
- frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
- frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (barnets lov § 82)
- ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af barnets lov § 87, stk. 4 (§ barnets lov § 87)
- frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)
Afgørelser omfattet af varslingsordningen
Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen.
Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber.
Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået. Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har 4 uger til at klage, kommunen har 2 uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har 8 uger til at behandle klagen.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen mv.
Nogle af de typer Kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til er:
- ortopædisk fodtøj
- arm- og benproteser
- støttekorsetter og bandager m.v.
- parykker
- brystproteser
- stomihjælpemidler
- Kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser
Læs kommunens Kvalitetstandarder omkring Kropsbårne hjælpemidler
Kvalitetsstandard - Kropsbårne hjælpemidler
Kvalitetsstandard - Generel indledning for hjælpemidler og boligindretning
Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.
Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- kan lette dagligdagen i dit hjem
- er nødvendigt i dit arbejdsliv.
Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.
Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.
Helbredstillæg for pensionister
Pensionister har mulighed for at søge kommunen om almindeligt eller udvidet helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling.
Det er din økonomi, som afgør, om du kan få tilskud.
Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.
Sektoransvar
Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.
Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.
Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.
Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:
- ortopædisk fodtøj
- kompressionsstrømper
- proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
- støttekorsetter og bandager
- parykker
- stomihjælpemidler, bleer og katetre
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.
For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.
Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.
Egenbetaling for ortopædisk fodtøj
- For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 560 kr. (2024)
- For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.010 kr. (2024)
Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg
- Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
- Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
- Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
- Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
- Erhvervet platfod som følge af degeneration
- Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
- Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.
Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.
For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.
Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser
- uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
- defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
- løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
- smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
- stærkt skæmmende øjenlidelser
- sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
- sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
- ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
- børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
- afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
- myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
- hængende øjenlåg (ptose)
- hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
- andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret
Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.
Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.
Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.
De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.
Obligatorisk selvbetjening
Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.
Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.
Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.
Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.
Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.
Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.
Hjælpen kan ydes som lån.
- din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
- tilskuddet er skattefrit
Du kan ansøge om forbrugsgoder hos kommunen, som afgør, om du kan få forbrugsgoder. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan det forbrugsgode, du søger om, kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.
Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.
Du kan ansøge om nødvendige boligændringer hos kommunen, som afgør, om du kan få boligændringer. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan de boligændringer, du søger om, kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.
Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.
Eksempel:
Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.
Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:
- ortopædisk fodtøj
- proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
- støttekorsetter og bandager mv.
- parykker
- stomihjælpemidler
- kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser
Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.
Anvendelse af overskud efter brug
Hvis du har benyttet dig af fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.
Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:
- hos kommunen
- hos lægen
- på hospitalets forskellige afdelinger.
Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.
Fx lupper, talende ur, scannere. CSU i Slagelse foretager de nødvendige faglige vurderinger og sender anmodning om bevilling til Odsherred Kommune
Fx talesyntese, øjenstyringsudstyr, særlige kommunikationsprogrammer til computere) CSU i Holbæk foretager de nødvendige faglige vurderinger og sender anmodning om bevilling til Odsherred Kommune.
Bevilling af høreapparater
Bevilling af høreapparater sker gennem til Region Sjælland. Det betyder også, at Odsherred Kommune ikke kan udlevere batterier, slanger og filtre.
Udlevering af batterier til høreapparater
Da bevillingen af høreapparater er overgået til Region Sjælland, betyder det også, at det er regionen, der står for udlevering af batterier. For at få tilsendt batterier og slanger, skal du selv henvende dig til leverandøren af batterier enten på telefon eller ved selvbetjening på deres hjemmeside.
Her kan du henvende dig:
Oticon
Kongebakken 9
2765 Smørum
Tlf. 39 17 74 44
Du skal oplyse navn, adresse, cpr.nr. og hvilken størrelse batterier, du ønsker.
Se også hjemmesiden oticon.dk, hvor du selv kan bestille batterier og slanger.
Voksfiltre og andet tilbehør bestilles ved det enkelte høreapparatfirma.
Fx teleslynge, dørklokke med blink og/eller vibrator. CSU i Slagelse foretager de nødvendige faglige vurderinger og sender anmodning om bevilling til Odsherred Kommune.
Parkeringskort – handicapskilt
Har du nedsat funktionsevne og kort gangdistance kan du få et parkeringskort. Det giver mulighed for at parkere i længere tid og flere steder, end andre bilister må. Parkeringskortet er personligt og udstedes til såvel børn som voksne med handicap.
Ansøgning
Du skal bruge et særligt ansøgningsskema, som du kan hente på Danske Handicaporganisationers (DH's) hjemmeside. Du selv, samt din læge eller en hospitalslæge, skal udfylde skemaet og sende det med et foto til DH. På baggrund af din ansøgning afgør DH's Brugerservice, om du kan få et parkeringskort.
Gyldighed
Et parkeringskort er gyldigt i ti år, hvis din eller dit barns funktionsevne ikke forbedres væsentligt.
Klage
Du kan inden fire uger efter afgørelsen klage til Rigspolitichefen.
Priser og mere information
Du kan se priser for udstedelse af parkeringskort samt fornyelse af parkeringskort på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.
Udbringning og afhentning
Hjælpemiddeldepotets medarbejdere står fx for udbringning og afhentning af hjælpemidler til kommunens borgere.
Der er op til ti hverdages leveringstid på hjælpemidler, medmindre der er et akut behov. Du er meget velkommen til at hente eller aflevere dine bevilgede hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet. Du skal lave aftale om dette først med hjælpemiddelterapeuterne på 59 66 57 32.
Udleveringsskranke
Du har mulighed for at få udleveret hjælpemidler fra Hjælpemiddeldepotet uden forudgående sagsbehandling og bevilling.
Det betyder, at du blot møder op på hjælpemiddeldepotet og fremviser dit Sundhedskort- som dokumentation for, at du er bosiddende i Odsherred Kommune. Vi udlåner ikke til gæster fra andre kommuner. Depotet kan hjælpe dig med at indstille hjælpemidlet på depotet, men du kan ikke få råd og vejledning fra en hjælpemiddelterapeut, og udlånet bliver ikke registeret som bevilget til dig.
Du skal selv sørge for transport af hjælpemidlet og evt. montering i dit hjem.
Du kan låne hjælpemidlet så længe du ønsker, og hjælpemidlet skal du levere retur til Hjælpemiddeldepotet den dag, du ikke længere har behov.
Vi udlåner albuestokke, rollatorer, badebænke og toiletforhøjere med armlæn.
Udleveringsskranken ligger på Vangen 1 i Nykøbing Sj og har åbent dagligt kl.10-11.