Kørestol

Hjælpemidler

Hvis du eller dit barn har et handicap, eller du er ældre med varig nedsat funktionsevne, kan du søge kommunen om hjælpemidler, forbrugsgoder eller hjælp til indretning af din bolig

Hvem kan søge om hjælp?

Du kan få støtte til hjælpemidler, hvis du har en varig funktionsnedsættelse og kommunen vurderer, at hjælpemidlet er en væsentlig lettelse i din dagligdag, eller en forudsætning for at du kan udføre dit erhverv.

Skal dit hjælpemiddel anvendes som arbejdsredskab på en arbejdsplads, kan du læse mere om hjælpemidler i jobbet.

Hvilke hjælpemidler kan du søge?

Udbringning og afhentning

Hjælpemiddeldepotets medarbejdere står fx for udbringning og afhentning af hjælpemidler til kommunens borgere.

Der er op til ti hverdages leveringstid på hjælpemidler, medmindre der er et akut behov. Du er meget velkommen til at hente eller aflevere dine bevilgede hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet. Du skal lave aftale om dette først med hjælpemiddelterapeuterne på 59 66 57 32.

Udleveringsskranke

Du har mulighed for at få udleveret hjælpemidler fra Hjælpemiddeldepotet uden forudgående sagsbehandling og bevilling.

Det betyder, at du blot møder op på hjælpemiddeldepotet og fremviser dit Sundhedskort-  som dokumentation for, at du er bosiddende i Odsherred Kommune. Vi udlåner ikke til gæster fra andre kommuner. Depotet kan hjælpe dig med at indstille hjælpemidlet på depotet, men du kan ikke få råd og vejledning fra en hjælpemiddelterapeut, og udlånet bliver ikke registeret som bevilget til dig.

Du skal selv sørge for transport af hjælpemidlet og evt. montering i dit hjem.

Du kan låne hjælpemidlet så længe du ønsker, og hjælpemidlet skal du levere retur til Hjælpemiddeldepotet den dag, du ikke længere har behov.

Vi udlåner albuestokke, rollatorer, badebænke og toiletforhøjere med armlæn.

Udleveringsskranken ligger på Vangen 1 i Nykøbing Sj og har åbent dagligt kl.10-11.