Byggesagsgebyr
Det er pr. 1. august 2022 politisk besluttet, at taksten for byggesagsgebyr er 838 kroner i timen, uanset hvornår sagen er kommet ind.
Til orientering har byrådet d. 28. november 2023, godkendt at byggesagsgebyr stiger til 870 kroner per time fra 1. januar 2024.
Den enkelte kommune har pligt til at udarbejde en intern instruks, som beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres. Instruksen skal indeholde kommunens retningslinjer for opkrævning og kontering af gebyrer samt retningslinjer for opgørelse af udgifter forbundet med gebyrordningen.
Odsherred Kommune har politisk besluttet, at der opkræves gebyrer efter tidsforbrug for alle typer byggesager med hjemmel i byggelovgivningen/bygningsreglementet, jf. BR18 § 39. Opkrævningen sker således efter medgået tid, hvor tidsforbruget baseres på det konkrete tidsforbrug i
hver enkelt sag.
Odsherred Kommune opkræver gebyr for at sagsbehandle byggesager, hvor der træffes afgørelse efter byggeloven og bygningsreglementet.
En afgørelse kan være en byggetilladelse, midlertidige og tidsbegrænsede tilladelser, dispensationer, ibrugtagningstilladelser, påbud, forbud og afslag.
Der opkræves gebyr, hvis ansøger annullerer og tilbagekalder sin ansøgning.
Der opkræves ikke gebyr, hvis sagen afvises på grund af eksempelvis mangelfuld ansøgning og der ikke er foretaget byggesagsbehandling.
Kontakt
Telefon
Byggesags tidsrum for booking af telefonmøder
Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital post via borger.dk
Erhverv: Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post via virk.dk