Skorstene

Skorstensfejning

Du skal kontakte en skorstensfejer, hvis du skal have fejet din skorsten. Fejning af skorstene er lovpligtig, og formålet er at forebygge skorstensbrande.

Har du en skorsten, der er tilsluttet et oliefyr eller en brændeovn, skal den normalt renses én gang om året. Skorstensfejning omfatter normalt fejning, rensning af røgrør og brandpræventivt syn.

Hvornår får jeg fejet min skorsten?

Har du en helårsbolig, kommer skorstensfejeren overvejende på besøg i vinterhalvåret.

I sommerhusområderne sker fejningen normalt fra april til september.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme?

Skorstensfejeren lægger en besked i din postkasse, hvoraf det fremgår, om der er behov for, at han kan få adgang til dit hus. Det er din pligt at lave en aftale med ham, da det dit ansvar at få fejet skorstenen.

Gebyrer

Kommunen opkræver de lovpligtige skorstensfejergebyrer efter skorstensfejermesterens indberetning. Gebyrerne opkræves hos husejeren sammen med de kommunale ejendomsskatter. Tilbagebetaling af uberettiget opkrævet beløb foretages af skorstensfejermesteren.

Priserne for skorstensfejning og rensning af røgrør og røgkanaler reguleres hvert år.

Skorstensfejere i Odsherred Kommune

Den sydlige del af kommunen

Kenneth Søegaard Guldmann
Næsvangsvej 15
4550 Asnæs
22 28 05 84

odsherredsyd@skorstensfejeren.dk

Den nordlige del af kommunen

Kasper Kaas
Kingosvej 6 (værksted)
Rørvigvej 139 (kontor)
4500 Nykøbing Sj
59 91 08 77
26 86 11 00

odsherrednord@skorstensfejeren.dk

Alle henvendelse vedrørende skorstensfejning skal ske direkte til skorstensfejeren.

Hvem skal underrettes ved opsætning eller nedtagning af skorsten?

Ved nyetablering skal skorstensfejeren underrettes med henblik på at varetage den lovpligtige skorstensfejning.

Ophører brug af en skorsten fx ved overgang til anden varmekilde eller nedtagning af brændeovn, skal du foretage afmelding til skorstensfejeren.

Desuden skal du sende meddelelse til kommunen med henblik på ændring af registrering i BBR-registret.

Du kan læse mere om skorstensfejning på Skorstensfejerlaugets Hjemmeside.