Energifællesskaber og mindre fælles opvarmningssystemer
Odsherred Kommune opfordrer borgerne i mindre lokalsamfund til at gå sammen og undersøge mulighederne for fælles varmeløsninger. Vi deltager gerne i det omfang, det er muligt
For fælles løsninger i mindre skala (under 40-50 huse) vil borgernes initiativ være bærende for, om der kan etableres et fælles varmesystem. Når der er mindre en 50 boliger har forsyningsselskaberne ikke mulighed for at påtage sig projekter. På denne side har vi samlet forskellige information om denne type fællesløsninger i mindre skala.
Relevant information
På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk skriver de om fælles mindre varmeløsninger:
Bor du i et område uden fjernvarme og med tæt bebyggelse – f.eks. i række- eller klyngehuse? Så kan en fælles mindre varmeløsning være en god idé.
De individuelle varmeløsningers krav om f.eks. plads eller afstand til naboskel kan være svære at leve op til, når man bor tæt. I de tilfælde kan man overveje at gå sammen med sine naboer om en varmeløsning, hvor I deler både udgifter til og udbytte af løsningen.
En fælles mindre varmeløsning består af en udendørs varmekilde på et fællesareal, og giver varme til flere boliger på samme tid. Varmekilden kan f.eks. være en stor vandret eller lodret jordvarmepumpe, en luft til vand-varmepumpe eller individuelle varmepumper med fælles jordslanger. Det kan også være en fælles grundvandsvarmepumpe eller et fælles søvarmeanlæg.
Hvordan foregår det?
Hvis den fælles løsning erstatter en lokal varmecentral med olie eller gas, kan den stå samme sted. Ellers skal I finde et egnet fællesareal.
En fælles mindre varmeløsning kræver typisk mere rådgivning og tilpasning til de lokale forhold end en individuel varmepumpe.
Hvordan får I en fælles varmeløsning?
Tal i første omgang med jeres kommune for at høre, om en fælles varmeløsning giver mening for jer – og hvor I finder fagfolk med erfaring i fælles mindre varmeløsninger.
Mindre landsbyer og småsamfund vil som tommelfingerregel have et fælles varmebehov, der gør, at deres fælles varmeforsyningsløsning ikke hører under varmeforsyningsloven. For at høre under varmeforsyningsloven skal det planlagte fællesvarmeprojekt have en effekt på mindst 250 kW, hvilket typisk svarer til en gruppe på mindst 40-50 huse. (alt efter størrelse og hvor godt de er isoleret)
Over 250 kW
For fællesvarmeprojekter med en kapacitet på højere end 250 kW, kræver lovgivningen, at kommunen godkender projektet, ligesom det åbner mulighed for, at der kan ydes et favorabelt kommunegaranteret lån fra KommuneKredit. Disse mulige større projekter uden for de egentlige fjernvarmeområder har kommunen så vidt muligt identificeret og udpeget til potentialeområder i denne varmeplan.
Mener man at man har et område med et antal boliger der ønsker at tilslutte sig fjernvarme, som kommer over 250 kW, så kan man kontakte klima@odsherred.dk
Under 250 kW
For mindre landsbyer og småsamfund, der går sammen om et muligt fællesvarmeprojekt, er der således ikke krav om at lave et projektforslag til kommunal godkendelse, ligesom der ikke er mulighed for at opnå et kommunegaranteret lån. Med de givne betingelser anbefales de at arbejde med følgende:
- At etablere et lokalt energifællesskab.
- At etablere kold fjernvarme/termonet.
Lokale energifællesskaber drejer sig om retten til selv at producere, lagre og forbruge el til eget forbrug. Denne ret er under implementering i dansk lovgivning ud fra EU‐direktiver.
Et lokalt energifællesskab kan bestå af borgere, mindre virksomheder og/eller kommunale institutioner organiseret som en forening eller andelsselskab med begrænset ansvar (benævnes AMBA). En AMBA kan anbefales, da det er en velafprøvet selskabsform godt understøttet af års juridiske erfaringer. Selskabet skal være drevet på ikke‐kommercielle vilkår, men må gerne være drevet med henblik på egne besparelser, sociale og/eller andre fordele for lokalsamfundet. Det er dette selskab, der etablerer og driver egenproduktionen af el.
De deltagende medlemmer skal være beliggende i ‘nærheden’ af hinanden – hvilket almindeligvis tolkes som en afstand på ‘nogle’ km. Det kræver altså en opbakning fra lokalområdet.
Ved fællesskabets egenproduktion af el, vil det i praksis komme fra vedvarende energi (VE), dvs. solceller eller vindmøller. Derfor kaldes det også et VE‐fællesskab. Med opbakning fra lokal-området vil det være muligt at finde egnede arealer til et solcelleanlæg eller vindmøller.
Egenproduktionen af el deles via det kollektive elnet mellem energifællesskabets medlemmer med en nedsat tarif baseret på den nye form for ’lokal kollektiv tarifering’, som er under oprettelse af elselskaberne. Der vil fortsat skulle afregnes stats-elafgift for den delte el, men hvis den producerede el bruges til varmeforsyning, nedsættes afgiften til et ubetydeligt beløb, ligesom det er tilfældet for huse med elvarme eller egne varmepumper.
Ud over at den lokale egenproduktion forventes at være økonomisk fordelagtig for lokal-samfundet, vil det også være en fordel for det samlede danske el-system, da det vil aflaste elnettet for den lange transport fra el-producerende anlæg til landsbyen. Det vil samtidig øge robustheden i det danske elnet.
Læs mere om energifællesskaber på: www.energifaellesskaber.dk
Med adgang til billig og grøn el fra egen produktion i det lokale energifællesskab, anbefales det at kombinere det med kold fjernvarme, der også bliver kaldt termonet. Ved kold fjernvarme etableres der et fælles varmeforsyningsnet, der kan levere lavtemperatur-varme til husene gennem uisolerede rør. Denne lavtemperaturvarme udnyttes i husstands-baserede varmepumper, der øger temperaturen til det niveau, der kræves for at dække behovet til rumopvarmning og varmt brugsvand, og de husstandsbaserede varmepumper drives af el fra energifællesskabet.
Alternativ kan man vurdere muligheden for og økonomien i én fælles stor varmepumpe frem for flere små husstandsbaserede varmepumper. Vælges en stor varmepumpe, vil den levere den påkrævede fremløbstemperatur, og så skal der etableres et almindeligt fjernvarmenet med isolerede fjernvarmerør for ikke at få et stort varmetab.
Varmekilden kan være jordslager, der etableres horisontalt og vertikalt, dvs. en lodret boring på omkring 100 meter. Det kaldes også en jordvarmeboring eller en energibrønd. Alt efter fællesskabets varmebehov, skal der etableres flere energibrønde. Et horisontalt anlæg kræver areal til nedlægning af jordvarmeslanger, og der er en række afstandskrav og vilkår der skal overholdes. Et vertikalt anlæg i form af energibrønde, skal vurderes konkret i forhold til grundvandsinteresser, og der er også her en række afstandskrav og vilkår. Det kræver dialog med kommune for at afklare krav og tilladelser.
Varmekilden kan også være en anden lavtemperaturkilder eller en kombination af flere. Et eksempel kan være varmen fra køling af solcellerne med en brine (vand med kølemiddel) i de såkaldte PVT-anlæg, der også kan betragtes som kombinerede el og varme-producerede anlæg ud fra solenergien. Alternativt kan der leveres supplerende varme direkte fra et solvarmeanlæg.
Læs mere om termonet:
Det er ikke nok ”bare” at være enige om, at man lokalt gerne vil have et fælles varmesystem, men det vil kræve initiativ og arbejde fra borgernes side. Der findes flere selskaber med forstand på opstart af denne type af fællesskab, og med viden om vedtægter og jura, der er forbundet med denne proces. Dansk Fjernvarme, Energifællesskaber og flere andre har beskrevet handlings-planer for at etablere en forening eller AMBA med det formål at have et lokalt forsyningsnetværk.
Nedenfor en kort beskrivelse af delopgaver for fællesskabet ved etablering af et fællesvarme-system:
- Gå sammen lokalt og find et fælles grundlag, det er ikke en selvfølge at alle har det samme ønske.
- Etablér en forening eller AMBA til styring af varmefællesskabet
- Kontakt Odsherred Kommune, inddrag os gerne så tidligt som muligt da vi gerne vil støtte op omkring initiativer som disse. Odsherred Kommune kan bidrage med støtte og kontakt til eventuelt Odsherred Forsyning og eller Nykøbing Sj. Varmeværk der har kendskab til varmesektoren.
- Kortlæg det forventede varmebehov, så anlægget størrelse kan projekteres. Her kan BBR-data anvendes og/eller jeres tidligere varmebehov baseret på jeres varmeregninger.
- Samarbejd lokalt om at finde et område for anlægsplacering, tilladelse til dette skal opnås, inddragelse af Odsherred Kommune kan derfor komme jer til gode.
- Udarbejd økonomisk model, da der er behov for kendskab til projektets økonomiske størrelse, og hvordan investeringsomkostningerne skal betales.
- Aftal med en rådgiver om at lave projektdesign og udbudsmateriale til indhentning af tilbud på anlæg af projektet.
- Gennemfør en udbudsrunde efter udbudsreglerne for at fastlægge anlægs-omkostningerne.
- Indgå aftale med en finansiel institution om favorabel finansiering af investeringen.
Hvis det er beboerne selv, der driver processen med planlægning og etablering skal der sikres opbakning, så der i fællesskab kan foretages investeringer i det fælles kollektive anlæg. Hvis det er en udvikler, der står for projektet, kan udvikleren medtage projektering og planlægning i den samlede omkostning. Odsherred kommune vil hjælpe til i denne proces, men kan ikke bidrage til investeringer eller hjælpe med driften.
Dansk Fjernvarme har udarbejdet en guide 'Sådan laver du dit eget fjernvarmeselskab'. Selv om I ikke skal lave jeres eget fjervarmeselskab, men et mindre energifællesskab indeholder guiden mange gode overvejelser.
Er I et mindre antal boliger, der er interesseret i at gå sammen om en fælles varmeløsning i et energifællesskab, så skriv til klima@odsherred.dk.